|
|
|
Navnet ”Hjørring”
Foto t. v.: Prospekt/kort fra Reesens Atlas 1677.
(Historisk Arkiv)
Foto t .h.: Mønt slået i Hjørring (HERINGA) af en
møntmester under Svend Grathe omkring 1150. |
De ældste skriftlige former af navnet Hjørring går
relativt langt tilbage (Heringa 1146-54, Hiøringh
1374, Høring 1414).
Først i det 20. århundrede blev skrivemåden Hjørring.
Men hvad betyder navnet? Det har der været fremsat
mange forslag til, og ingen kan med sikkerhed sige,
hvilken forklaring, der er den rigtige, om nogen af
dem overhovedet. Den mest anerkendte er dog følgende:
Hjørring tilhører, med endelsen -ing nogle af vores
ældste stednavne.
Navne med endelsen -ing eller -inge kan dateres til
før 1000, muligvis langt før, og er sandsynligvis
skabt som bo-stednavne, og refererer således til bebyggelser.
Forledet i navnet Hjørring kommer sandsynligvis af
det gammel vestnordi-ske hjörr, som betyder sværd.
Hjørring skulle da betyde: Sværdstedet eller Sværdbostedet.
De fleste -ingnavne er imidlertid afledninger af naturbeteg-nende
ord: bjerg, fugl o.lign. Og på tilsvarende måde kan
navnet Hjørring måske sige noget om terrænet i og
omkring bostedet - der har måske været tale om et
terræn hvis form har kunnet sammenlignes med et sværd.
Hjørring ”betyder” da ”bostedet på terrænformationen,
som ligner et sværd”. Dette regnes for at være den
mest sandsynlige forklaring, men ikke den eneste.
Man kan også forestille sig noget i retning af: ”bostedet,
hvor der fremstilles sværd” eller ”bostedet, hvor
der sælges sværd”.
Der har, som nævnt, i tidens løb været fremsat ikke
så få andre forslag til navnet Hjørrings oprindelse
og betydning. Her skal blot nævnes en af de mest sejlivede
forklaringer. Nemlig ideen om, at sætte høj + ring
i for-bindelse med navnet, og dermed knytte det til
sagnet om kong Frode og hans begravede ring, eller
til det lokale sagn om kobberringen, som blev eneste
udbytte af en skattegravning norden for byen. Denne
forklaring har nok i højere grad hjemme i ”sagn- og
skrøneafdelingen” end i den nøgterne navneforskning,
men det gør den jo ikke nødvendigvis mindre interessant.
Foto: Hjørring. Prospekt af Kruse, 1835
(Historisk Arkiv)
|
Foto: Hjørring. Stik af Weicht, 1859
(Historisk Arkiv)
|
Foto: Hjørring. Tegning af
Milton Jensen, 1884
(Historisk Arkiv)
|
Foto: Hjørring. Maleri fra poesibog (Historisk
Arkiv) |
|
|
|
|
